Jordens oprindelige folk praktiserede en levevis efter “The Original Instructions” i respekt for alt levende, og i anerkendelse af, at vi er åndelige væsener, og tæt forbundne til vores omgivelser – mennesker, dyr, natur, ting.
 
Kurset MENNESKETS VEJ vækker den ældgamle visdom til live påny og introducerer konkrete redskaber, som kan assistere dig i din rejse hjem til dig selv og et liv i større autenticitet, bevidsthed, kraft og balance. Læs om datoer under “Hvordan”.

"Walking. I am listening to a deeper way
Suddenly all my ancestors are behind me.
Be still, they say.
Watch and listen.
You are the result of the love of thousands."

Linda K. Hogan

HVAD

Undervisningen tager udgangspunkt i den viden som jordens oprindelige folk har videregivet gennem generationer. Alt det, de har lært i og af naturen. Vi går i deres fodspor og bruger det i vores moderne liv. Undervisningen vil bl.a. bestå af:

● Medicinhjulet
● Kontakt til naturen
● Historiefortælling omkring bålet
● Shamanistiske trommerejser
● Instruktion i brugen af en bred vifte af konkrete redskaber
● Drømmearbejde
● Medicine/Shaman Walks
● Guidede meditationer/visualiseringer
 
Denne lærdom vil assistere dig i at:
 
● Lede dig selv og andre.
● Udvikle din selv-ansvarlighed og selv-autoritet.
● Møde udfordringer fra et kreativt og konstruktivt sted.
● Heale dig selv for begrænsende tanker og tro.
● Arbejde i fællesskaber og individuelt med rådslagning.
● Beslutningstagen og konfliktløsning.
● Finde ind i din egen kraft (og bruge de lærte
redskaber til at blive i den).
● Udvikle dit potentiale og egne unikke gaver.
● Bane vejen for manifestation af dine drømme og dit formål.
● Forbinde dig til dine spirituelle vejledere og kraftdyr.
● Foretage shamanistiske rejser.


Guides/undervisere/ledelse:

Peter Tillge
“Jeg har siden 1995 modtaget undervisning fra 5 forskellige lærere, hvor H. Storm var den første og Chris Lyttichau den langt mest bedtydningsfulde. Mit blod er meget dansk, men jeg oplever den indianske lære som mit spirituelle ståsted. Dette citat er tyveri, men sandt for mig: “Hvis vore hus brændte, ville jeg forsøge at redde min hustru, min papegøje og noterne fra Chris’es workshops”!

Eva Dinesen
I 1992 var jeg på mine første shamanistiske kurser hos Annette Høst og Jonathan Horwitz. Det åbnede en dør til at søge svar og vejledning i naturen og på shamanistiske rejser. Mange shamanistiske kurser er fulgt siden og jeg har gennem alle årene deltaget i trommegrupper. Nogle år har jeg været med i fuldmånegruppe, healinggruppe og en gruppe med shamanistisk musik. I 2003 kom Chris Lüttichau til Danmark og underviste i Menneskets Vej og siden har jeg arbejdet på at anvende shamanisme i praksis i hverdagen. Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi 2012 og jeg følger et 3 årigt undervisningsforløb i England med Chris Lüttichau i Northern Drum. I 2017 begyndte jeg en rejse i forståelse af Mayaernes kalender og de traditioner der ligger bagved, den rejse er jeg stadig på.
 

HVORDAN

På kursusrækken MENNESKETS VEJ arbejder vi med autentiske shamanistiske metoder til at stå i egen kraft og blive stærkere. På kurserne introducerer vi konkrete værktøjer til at finde vejen hjem til dig selv og til en ny forståelse af din oplevelse af verden. Det kan støtte et liv i balance og større selvautoritet, hvor du i højere grad kan opfylde dit potentiale og leve et liv i overensstemmelse med dit livsformål...
 

Oprindelige folk har lært af naturen og har videregivet deres viden siddende omkring bålet med stjernehavet over sig. Det er en del af denne viden vi arbejder med og for mange bliver det en personlig udviklingsrejse.

Vi underviser i den shamanistiske rejse, hvor vi ved at ændre bevidsthedstilstand kan rejse mellem verdener, i ualmindelig virkelighed og derigennem kan opnå kontakt til vores kraftdyr og åndelige vejleder, for at få svar på store spørgsmål og søge hjælp til healing.

 
MENNESKETS VEJ består af 9 weekend kurser fordelt over 2 år. Kurserne efholdes i Nordsjælland, med undtagelse af et enkelt (det dejlige kursussted Stuebjerggård) i natur med bålplads, skov og vand. Der er fuld forplejning på alle moduler og vi lægger vægt på at servere noget sundt og nærenede - fortrinsvis økologisk og hjemmelavet.

Menneskets Vej er under Northern Drum/Chris Lüttichau's paraply: Læs om Chris Lüttichau og Northern Drum.

Læs udtalelser om MENNESKETS VEJ herunder:

Læs tesimonials

Kontakt os  for yderligere info og evt. uforpligtende, uddybende samtale eller møde:
Peter Tillge: rie@tillge.dk
Eva Dinesen: eva@skoven7.dk
tlf. 49190061 eller 5070 0222 (sms).

Modulerne 2018-20:

7.-9. sept 2018
9.-11. nov 2018
18.-20. jan 2019
5.-7. apr 2019
14.-16. jun 2019
30.aug-1. sept 2019
22.-24. nov 2019
31. jan-2. feb 2020
1.-5. maj 2020




Pris pr. workshop inklusiv ophold
og forplejning: 3.000 kr.

Læs tesimonials

INDIWORKSHOPS  /  INDILIFE.DK
Peter Tillge | Digelsvej 8 | Søholm | 3480 Fredensborg | Tlf: 4919  0061 / 5070  0222 | E-mail: rie@tillge.dk
Eva Dinesen | Tlf: 21905353 | E-mail: eva@skoven7.dk

indilife.dk benytter Bullgaurd Internet Security under produktion og opdateringer