Vores vision

Vi vil være en del af koret, som synger Jordens sang, og være med til
at udbrede de oprindelige instruktioner, som hylder og respekterer alt levende, forbundetheden og ønsket om at leve et liv, baseret på denne respekt.

Det er visdom, som kan være medvirkende til at ændre liv, og hjælpe os på vej,
så vi kan synge vores sang rent og bevæge os i retning af vores livsformål
og udfoldelsen af vores potentiale.

Skabe kontakt til de bagvedliggende energier, naturens cykli og åbne op for
magien i vores liv, være med til at skabe helhed og aktivere kræfter,
som måske har ligget i dvale og bare venter på at vi løfter låget.

Tanker jeg har gjort mig:

Jeg er ikke indianer, ikke en krumme Lakota, selv ikke syv generationer tilbage, men har ofte ønsket at jeg var det. Ved nærmere eftertanke, er det nok heldigt, at det ikke er tilfældet. Med min biologiske sammensætning var karrieren formentlig endt på en bar eller på et gadehjørne eller i et kasino.
Min oldefar var tysker og min farfar var politimand, og det er jeg glad for.
Det giver nok en vis struktur og disciplin.
Tak til begge. Dåbsattesten siger de store vindes måne (fiskens tegn/ 12.3.1949).

Min vej
Jeg har modtaget undervisning siden 1995 og mere struktureret og sammenhængende siden 1999, hvor specielt fire forskellige lærere har trænet, guidet og hjulpet mig. Min vigtigste lærer, Chris Lüttichau, har undervist mig siden 2003. H. Storm fra 1999-2004 og Marc Druin (Hawk Of the Yellow Wind) periodevis 2001-2010. WindEagle (Ehama) 2013 – nu.

Min første lærer sagde ofte “be real, don’t be a tourist in your own life”. En af mine personlige overbevisninger eller trossætninger er “indefra og ud” eller cirka som Sokrates sagde ”start altid med dig selv, det er som et løg.
Skræl lag for lag af og håb på, der er en kerne”.

Væren
Hvordan kan jeg komme derhen, hvor jeg kan synge min sang rent og måske helt uden falske toner. Hvordan kan jeg skimte og muligvis bevæge mig i retning af mit ”livsformål”. Skal jeg satse på stabler af penge og 2 Mercedes’er i garagen (capriolet, naturligvis). Vil det være mere rigtigt at hjælpe de forvirrede eller de fattige. Måske Kirkens Korshær. Eller, måske både og. Skal jeg være der og holde i hånden, når et menneske, nær eller fjern, er ved at forlade denne verden.

Da de oprindelige folk ikke havde køleskabe, dybfrysere og mikroovne var de ”tvunget til” at leve i samklang med de livsbetingelser, der var deres, hvad enten det var afrikansk ørken eller polaris, lære at ”læse” havet, lægge øret til jorden, for at høre om hjorten eller bisonen var på vej. Det kunne være liv eller død, hvis de fejlede. Da der ikke er så mange bison’er uden for hegnet, er det måske mindre relevant i dag, vil nogen mene, men de bagvedliggende energier, bl.a. intuitionen, naturens cykli er der.

Kan du fornemme om du er på vej til/ind ad den rigtige dør til din kommende arbejdsgiver eller er han/hende du dansede med hele natten, den som du skal dele skattebillet og carport med de næste .. år? Hvem har svaret. Måske havde sangeren Donovan (The answer is blowing in the wind) boet hos the Mohawks.

Disse gamle ”teachings” kan være med til at åbne op til magien i dit liv åbne, ”hele cirklen”, åbne for nogle af de kræfter, der måske har ligget i dvale siden du var 4-5 år og måske bare venter på at du/nogen ”løfter låget”

Noget af det som jeg finder specielt tiltrækkende er at langt hovedparten af disse teachings er baseret på naturlove og dyrs adfærd. En stamme, et land og en kultur kan måske kendes bl.a. på de sange de synger, på om børnene leger og er glade, og dyrene trives, om de gamle sidder alene, om kvinderne bliver respekteret, om maden bliver velsignet ….

På mange måder betragter jeg mig som Northern Drums yngre bror, der måske skal op i anden klasse efter sommerferien. Ikke så vidende, ikke så forankret, ikke så velorganiseret, men med den samme genetiske konstruktion og de samme drømme og sammen kan vi nok komme et stykke og som salig
Stuart Wilde så poetisk fortalte:

Om at nå sine mål
Djengis Khan startede med en stamme på sytten personer inklusive hans mor. Han erobrede alt!
For mig ser det ud som om, man ikke behøver andet i livet
end begejstring og sin mor.

Begejstringen var der. Og Chris Lüttichau lovede (i en periode) at være min “mor”!

De aktiviteter, som jeg håber vi kan søsætte
– udover ”Menneskets Vej” – er workshops over en
weekend/dag/aften med ”lidt om det indianske”.
Også workshops om shamanisme og forhåbentlig
endnu flere visionssøgninger og svedehytter,
forløb med unge, en cirkel for kvinder/mænd – “seniorer”,
ældre måske og ….

Ærbødigst Peter 

Få besked når der kommer nye kurser
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet